Synes du, at det er irriterende, at du er nødsaget til at have to biler? Det er der mange, der har, fordi den ene bruges til arbejde, mens den anden er til privat brug. Der er ikke noget at sige til, at du synes, det er irriterende. Det er nemlig en stor udgiftspost at eje to forskellige biler. Det kan også godt skabe problemer en gang imellem, når du skal nå at skifte fra den ene bil til den anden. Men er der et alternativ?
Et godt alternativ til to biler
Ønsker du ikke at eje to biler, men vil du stadigvæk gerne have en bil til erhvervskørsel og en bil til privatkørsel? Så findes der faktisk et alternativ. Du kan nemlig benytte dig af splitleasing. Så tænker du nok: ”Hvad er splitleasing?”.
Hvad er splitleasing?
Splitleasing er en fleksibel leasingaftale, hvor der er plads til både erhvervs- og privatkørsel. Det kan derfor være, at det er den helt rette løsning for dig, hvis du gerne vil slippe for at eje to biler.
Mange erhvervsdrivende synes, at splitleasing er et godt valg, da de derved kun skal forholde sig til at lease én enkelt bil. Den ene bil dækker nemlig deres behov for både erhvervskørsel og privatkørsel.
Vælger du splitleasing, skal du underskrive to forskellige kontrakter for den samme bil. Udgifterne til bilen bliver efterfølgende splittet i to således, at din virksomhed betaler den ene del, og du som privatperson betaler den anden del.
På den måde er det din virksomhed, der dækker udgifterne til erhvervskørsel og dig selv, der dækker udgifterne til privatkørsel.